05 december 2005

Amin siger selv, den er go'!?

Sad lige og gennemgik ugens godt 11 kilo kulørte reklamer, som jo i disse dage bugner med glimrende julegave-tilbud og pebernødder. En af disse er Faktas reklame for indeværende uge, som jeg bliver nødt til at undre mig over.

På forsiden af denne sidder Amin Jensen med en guitar og den dertilhørende forstærker og ser tilsyneladende ud til med stort velbehag at spille på instrumentet. Ved siden af den store mand har der lige nøjagtigt været plads til et citat, hvor Amin skamroser guitar-/forstærkersættet og understreger, at man skam får utrolig meget for de knap 2000 kr., sættet koster.

Det gør man sikkert også. Faktisk må man vel konstatere, at så længe det lykkes at fremtvinge blot en anelse lyd fra instrumentet, kan det karakteriseres som et godt tilbud.

Men så er det bare, at jeg undrer mig over, at Fakta har valgt Amin Jensen til at anbefale en guitar. Havde de ikke Tim Christensens, Jacob Binzers eller endog Klaus Gejls telefonnummer ved hånden??? Eller skyldes det måske bare, at Amin Jensen var den eneste kendis med perifær tilknytning til musik, der ville stille op og ligefrem anbefale sættet?

1 Comments:

Anonym said...

Jeg tror nok lige, at de rent faktisk ringede til mig for at høre min mening. Jeg siger kun at den er god for en spade, hvis det er en Fender Stratocaster '67, strung upside down and played by a left handed motherfucking genious! Yesh Sir!

torsdag, 22 december, 2005  

Send en kommentar

<< Home