Ungdomshuset... hvem har sympatien?

Så blev det slået fast i går... Den kristne frimenighed, Faderhuset, har ingen intentioner om at sælge Ungdomshuset, som menigheden for syv år siden købte af Københavns Kommune.

Det er svært at gennemskue, hvem man skal holde med i denne sag.

Altså Faderhuset har fuldt lovligt købt et hus... det vil sige, de har købt alle aktier i et selskab, der i sin tid købte Ungdomshuset, efter at Københavns Kommune havde været lidt tøvende overfor at sælge til dem som udgangspunkt.

De unge fik overdraget bygningen i 1982 af daværende Overborgmester, Egon Weidekamp, som gav efter for de unges besættelse af huset. Jagtvej 69 havde da stået tomt i en årrække, indtil det blev besat af de unge, som krævede et ungdomshus. Bygningen blev forøvrigt opført i slutningen af 1800-tallet under navnet "Folkets Hus" og var i lang tid samlingssted for arbejdere på Nørrebro.

I slutningen af 1990'erne blev Københavns Kommune for alvor træt af, at Ungdomshuset var samlingssted for autonome, der lavede ballade i gaderne og larmede så meget, at naboerne blev generet. Det blev derfor besluttet at sælge huset, og køberen endte med at blive aktielselskabet HUMAN A/S - en køber, der for de fleste var omgæret med en vis mystik. Der gik ikke lang tid, før Faderhuset med Ruth Evensen i spidsen opkøbte alle aktier i HUMAN A/S og dermed fik råderetten over Ungdomshuset.

I dag, et par retssager senere, står det klart, at Faderhuset ejer bygningen på Jagtvej 69, og de har ikke tænkt sig at sælge.

Befolkningens sympati for Faderhuset er dog til at overse, hvilket er helt forståeligt, idet menigheden i bund og grund fremstår som en religiøs sket på linje med Moon-bevægelsen og Scientology. Det har gjort Faderhuset og i særdeleshed Ruth Evensen til skurk nummer 1 i sagen.

Men hvordan kan det gå til, at nogen, som helt legalt har købt og betalt en bygning, kan ende som skurk?

Medierne bærer en pæn del af skylden med en temmelig ensidig dækning af sagen. Når journalister i hobevis møder op ved Ungdomshuset for at interviewe talsmanden "Adam", er mængden af kritiske spørgsmål ikke overvældende. Adam efterlyser ofte dialog med Københavns Kommune, men det fremgår tydeligt, at såfremt dialogen ikke udmønter sig i, at de unge kan blive på Jagtvej 69, har der ikke været en egentlig dialog. Det lyder umiddelbart ret ensidigt, men de færreste journalister prikker dybere i udsagnet.

Samtidig kundgør Adam gang på gang, at der sikkert bliver ballade, fordi de unge er "nogle frustrerede unge mennesker". Igen føler de færreste journalister trang til at forhøre sig om, hvorvidt frustration er undskyldning nok til at kyle flere kilo tunge brosten i hovedet på andre mennesker. Istedet accepteres udsagnet nærmest som en sandhed.

Den journalistiske sympati for ungdomshuset hænger givetvis sammen med, at huset rent faktisk er et glimrende kulturhus, der giver billig adgang til nyskabende kultur såsom upcoming bands og lignende. Og mon ikke en del journalister har deres faste gang i huset til diverse kulturarrangementer?

Man hvad så med kommunen? Det er vel her, den egentlige skurk skal findes. Overborgmester Ritt Bjerregaard er mad vanlig snuhed og arrogance temmelig usynlig under det meste af sagen, men måtte dog fornylig træde frem og erklære, at kommunen ikke havde intentioner om at blande sig yderligere i sagen. Men det er vel klart for de fleste, at det er dybt kritisabelt, at kommunen først forærer noget til en gruppe mennesker på baggrund af et pres bundende i vold og chikane, og at de så mange år senere med blandt andet en evigt populistisk og snerrende Louise Frevert i spidsen tager gaven tilbage uden at søge et alternativ.

Jeg har svært ved at placere min sympati.

Faderhuset har købt og betalt bygningen på Jagtvej 69, men det er foregået en smule fordækt, og jeg bryder mig ingenlunde om deres virkelighedssyn. Samtidig fatter jeg ikke, at man kan takke nej til et tilbud på 15 mio. kr. for et hus, man selv har givet 2,6 mio. for blot få år tidligere.

De unge er sure over, at deres hus bliver taget fra dem. Det er forståeligt nok. Men de har bestemt ikke gjort sagen lettere ved at udøve hærværk mod Faderhusets og offentlige bygninger samt overfalde såvel Faderhusets tilhængere såvel som helt uskyldige personer i Rødovre fornylig.

Og kommunen... tja, her er alle fejlene begået som følge af såvel konfliktskyhed og populisme, og det er nu helt umuligt at rette op på tingene.

På fredag tages sagen op i Folketinget, men den er i bund og grund afgjort. Jeg er glad for, at jeg er flyttet fra Nørrebro. Der bliver nemlig ikke rart at være efter nytår.